Velkommen til Esbjerg Kommune - Forside

Gå til hovedindhold (Tryk Enter)

Økonomikonsulent til Børn & Kultur Sekretariat

Økonomikonsulent til Børn & Kultur Sekretariat

Har du stærke analytiske kompetencer? Er du nysgerrig på tal og økonomi? Evner du at undersøge, omsætte og videreformidle økonomi, så det bliver forståeligt for modtageren? Trives du med at arbejde selvstændigt? Så er jobbet som økonomikonsulent i Børn & Kultur måske noget for dig.

Hvilke opgaver kan vi tilbyde?
Som økonomikonsulent i Børn & Kultur får du et alsidigt job med stor indflydelse på egne opgaver og udformningen af disse. Stillingen forudsætter, at du er nysgerrig og forstår at sætte ind netop der, hvor det tilfører organisationen værdi. Således er du god til at tage initiativ og være opsøgende.
Du er en vigtig brik ift. at optimere og udvikle organisationens økonomistyring og drift. Du kommer til at indgå i sekretariatets økonomiteam, men har en bred berøringsflade til bl.a. lederne i driften.

Dine opgaver er bl.a.:

  • Udarbejdelse af analyser, økonomiske handleplaner, business-cases m.m.
  • Takstberegning
  • Budget
  • Regnskab
  • Løbende økonomiopfølgning
  • Sagsbehandling til det politiske system
  • Diverse driftsrelaterede økonomiopgaver

Vi arbejder tværgående, men en række af dine opgaver vil relatere sig til dagtilbudsområdet.

Dine kompetencer:
Din uddannelsesmæssige baggrund kan være cand.oecon., cand.merc., cand.scient.pol. eller anden relevant økonomiuddannelse. Endvidere er det en fordel, hvis du har erfaring fra en central økonomifunktion i en politisk styret organisation.

Vigtigst er det, at du:
  • Har kendskab til og erfaring med Excel og økonomistyringssystemer, gerne KMD Opus
  • Er grundig, systematisk, struktureret og kvalitetsbevidst
  • Er analytisk stærk
  • Er lyttende, venlig og har gode samarbejdsevner
  • Kommunikerer godt i skrift og tale
  • Er initiativrig, nysgerrig og proaktiv
  • Trives med at arbejde selvstændigt
  • Er god til at fornemme organisationens behov
     
Vi tilbyder:
  • Et spændende job med høj grad af selvstændighed
  • Varierede og udfordrende opgaver
  • Gode muligheder for kompetenceudvikling
  • Et godt arbejdsmiljø præget af en ordentlig og uformel tone
  • Flekstidsordning og hybridarbejde
  • Mulighed for relevante kurser

Hvem er vi?
Din faste base bliver i sekretariatets økonomiteam, som består af i alt 6 medarbejdere og en teamleder.

Sekretariatet i Børn & Kultur er beliggende på rådhuset i Esbjerg og består af ca. 45 hjælpsomme og dedikerede medarbejdere.

Sekretariatet er en tværgående stabsfunktion for områderne Skole, Børn & Pædagogik samt Kultur. Sekretariatet betjener desuden to fagudvalg; Børn & Skole samt Kultur & Fritid. Sekretariatets overordnede ledelse varetages af sekretariatschef Anne Skræp.

Løn- og ansættelsesvilkår
Ansættelsen er på 37 timer om ugen. Løn- og ansættelsesvilkår fastsættes efter gældende aftale/overenskomst.  

Stillingen er med ansættelse pr. 1. juli 2024 eller snarest derefter.
Ved ansættelse i stillingen skal straffeattest afleveres, og børneattest vil blive indhentet.

Ansøgningsfrist
Vi skal have din ansøgning senest den 22. maj 2024.

Samtaler
Første samtale forventes afholdt den 27. maj 2024, og anden samtale forventes afholdt den 29. maj 2024.

Går du videre efter ansættelsessamtale, vil der blive indhentet referencer fra nuværende og/eller tidligere arbejdsgiver, hvis du fortsat er i betragtning til stillingen. Du vil blive informeret inden, at der bliver indhentet referencer.

Alle kvalificerede, uanset køn, alder eller etnisk baggrund opfordres til at søge stillingen.

Vil du vide mere?
Er du velkommen til at kontakte sekretariatschef Anne Skræp på mobil 23 84 87 67 eller mail anskr@esbjerg.dk.

Ansøgningen sendes elektronisk. Klik på ”send ansøgning” nederst, og vedhæft din ansøgning, CV og relevant dokumentation.
 

Fakta

Arbejdstid

Fuldtid

Ansættelsesvilkår

Fastansættelse

Ansøgningsfrist

22-05-2024 23:59

Tiltrædelse

1. juli 2024

Kontaktperson

Sekretariatschef Anne Skræp
Telefon 23 84 87 67