Velkommen til Esbjerg Kommune - Forside

Gå til hovedindhold (Tryk Enter)

Screening af konkret projekt om udvidelse af affaldsvirksomhed hos Brdr. Christensen Entreprenør og Vognmandsvirksomhed ApS, Søndre Novrupvej 17, 6705 Esbjerg Ø

Der kan ske udvidelse af affaldsvirksomhed hos Brdr. Christensen Entreprenør og Vognmandsvirksomhed ApS uden, at Esbjerg Kommune forinden udarbejder en miljøkonsekvensrapport i henhold til miljøvurderingsloven 

Afgørelsen kan ses her.

Afgørelsen af, at der ikke skal udarbejdes en miljøkonsekvensrapport, kan påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet efter miljøvurderingslovens § 49 af Miljø- og Fødevareministeren og enhver med retlig interesse i sagens udfald.

 

Hvis du ønsker at klage over denne afgørelse, kan du klage til Miljø- og Fødevare klagenævnet. Du klager via Klageportalen, som du finder et link til på forsiden af https://naevneneshus.dk/. Klageportalen ligger på www.borger.dk og www.virk.dk. Du logger på www.borger.dk eller www.virk.dk, ligesom du plejer, typisk med MitID. Klagen sendes gennem Klageportalen til den myndighed, der har truffet afgørelsen.

 

En klage er indgivet, når den er tilgængelig for myndigheden i Klageportalen. Når du klager, skal du betale et gebyr. Du betaler gebyret med betalingskort i Klageportalen.

 

Miljø- og Fødevareklagenævnet skal som udgangspunkt afvise en klage, der kommer uden om Klageportalen, hvis der ikke er særlige grunde til det. Hvis du ønsker at blive fritaget for at bruge Klageportalen, skal du sende en begrundet anmodning til Miljø- og Fødevareklagenævnet, som træffer afgørelse om, hvorvidt din anmodning kan imødekommes.

 

Klagefristen udløber den 21. oktober 2019.

 

Afgørelser efter Miljøvurderingsloven kan inden 6 måneder fra meddelelsesdato indbringes til domstolsafgørelse.

 

Yderligere oplysninger kan fås hos Anitta Knattrup, Industrimiljø, Esbjerg Kommune tlf. 7616 1394, ankna@esbjergkommune.dk.