Velkommen til Esbjerg Kommune - Forside

Gå til hovedindhold (Tryk Enter)

Øget oplag af miljøbehandlede køretøjer ved Svends Demontering, Sdr Grisbækvej 2, 6740 Bramming

Industrimiljø har truffet afgørelse om at:

 

Øget oplag af miljøbehandlede køretøjer fra 24 stk. til 50 stk. er ikke omfattet af miljøvurderingsloven

 

Afgørelsen er truffet efter § 21 i miljøvurderingsloven.

Klagevejledning

Afgørelsen om, at der ikke skal foretages en screening kan påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet efter reglerne i miljøvurderingsloven § 49, stk. 1, af miljøministeren og enhver med retlig interesse i sagens udfald, samt af landsdækkende foreninger og organisationer, der som hovedformål har beskyttelsen af natur og miljø eller varetagelsen af væsentlige brugerinteresser inden for arealanvendelsen jf. miljøvurderingsloven § 50, stk. 1.

Klagen skal være modtaget senest den 17. januar 2020 (inden 4 uger efter offentliggørelse), der er dagen for klagefristens udløb.

 

Du klager via klageportalen, som du finder via linket kpo.naevneneshus.dk

Klageportalen findes også via borger.dk eller virk.dk. Du logger på klageportalen med MitID. En klage er indgivet, når den er tilgængelig for Esbjerg Kommune via klageportalen. Når du klager, skal du betale et gebyr på 900 kr. for borgere og 1.800 kr. for virksomheder, organisationer og offentlige myndigheder.

 

I klageportalen sendes din klage automatisk først til Esbjerg Kommune. Hvis Esbjerg Kommune fastholder afgørelsen, sender Esbjerg Kommune klagen videre til behandling i nævnet via klageportalen. Du får besked om videresendelsen.

 

Miljø- og Fødevareklagenævnet afviser din klage, hvis du sender den uden om klageportalen, medmindre du er blevet fritaget for brug af klageportalen. Hvis du ønsker at blive fritaget for at bruge klageportalen, skal du sende en begrundet anmodning via mail til Miljø- og Fødevareklagenævnet. Nævnet afgør herefter, om du kan fritages for at bruge klageportalen. Se betingelserne for at blive fritaget."

 

Søgsmål

Afgørelsen kan indbringes for domstolene. En sådan retssag skal være anlagt inden 6 måneder efter afgørelsen er meddelt, dvs. senest den 22. juni 2020.

 

 

Personoplysninger

 

Når du henvender dig til os udleverer du nogle personoplysninger.
Personoplysningerne bruger vi, når vi behandler og besvarer din henvendelse, og de kan blive gemt til brug for vores videre sagsbehandling.
Vi har ansvar for, at dine oplysninger behandles og opbevares forsvarligt indenfor rammerne af EU’s databeskyttelsesforordning.

Læs mere om vores behandling af dine persondata på www.esbjerg.dk