Velkommen til Esbjerg Kommune - Forside

Gå til hovedindhold (Tryk Enter)

Dispensation vedr. midlertidige aktiviteter – Fræsning og vejarbejde på Storegade i Esbjerg på strækningen fra nr. 34 til 109

Esbjerg Kommune, Industrimiljø har truffet afgørelse om, at meddele dispensation i forbindelse med fræsning og vejarbejder på Storegade i Esbjerg, på strækningen mellem nr. 34 og 109.

Afgørelsen er truffet i henhold til Esbjerg Kommunes forskrift for visse miljøforhold ved midlertidige bygge- og anlægsarbejder,  jf. Miljøministeriets bekendtgørelse om miljøregulering af visse aktiviteter (Miljøaktivitetsbekendtgørelsen).

Afgørelsen kan hentes her som PDF.

 

Afgørelsen kan påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet efter reglerne i Miljøaktivitetsbekendtgørelsens § 23, af

  • afgørelsens adressat
  • enhver, der har en individuel, væsentlig interesse i sagens udfald
  • klageberettigede organisationer og foreninger

 

Hvis du ønsker at klage over denne afgørelse, kan du klage til Miljø- og Fødevareklagenævnet.

Klagen skal indgives senest 1. september 2020.

Du klager via klageportalen, som du finder via borger.dk eller virk.dk. Du logger på klageportalen med Nem-ID. En klage er indgivet, når den er tilgængelig for Esbjerg Kommune via klageportalen. Når du klager, skal du betale et gebyr på 900 kr. for borgere og 1.800 kr. for virksomheder, organisationer og offentlige myndigheder.

I klageportalen sendes din klage automatisk først til Esbjerg Kommune. Hvis Esbjerg Kommune fastholder afgørelsen, sender Esbjerg Kommune klagen videre til behandling i nævnet via klageportalen. Du får besked om videresendelsen.

Miljø- og Fødevareklagenævnet afviser din klage, hvis du sender den uden om klageportalen, medmindre du er blevet fritaget for brug af klageportalen. Hvis du ønsker at blive fritaget for at bruge klageportalen, skal du sende en begrundet anmodning til Esbjerg Kommune. Esbjerg Kommune videresender din anmodning til nævnet, som herefter beslutter om, du kan fritages. Se betingelserne for at blive fritaget på klagenævnets hjemmeside - naevneneshus.dk.

Klagefristens udløb

Klagefristen udløber 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt. Er afgørelsen offentligt bekendtgjort, regnes klagefristen dog altid fra bekendtgørelsen. Hvis klagefristen udløber på en lørdag eller helligdag, forlænges klagefristen til den følgende hverdag.

Orientering om klage

Hvis Esbjerg Kommune får besked fra Klageportalen om, at der er indgivet en klage over afgørelsen, orienterer Esbjerg Kommune virksomheden herom. Esbjerg Kommune orienterer ligeledes virksomheden, hvis kommunen modtager en klage over afgørelsen fra en klager, som efter anmodning til Miljø- og Fødevareklagenævnet er blevet fritaget for at klage via Klageportalen.

 

Betingelser, mens en klage behandles

Virksomheden vil kunne udnytte tilladelsen, mens Miljø- og Fødevareklagenævnet behandler en eventuel klage, medmindre nævnet bestemmer noget andet. Forudsætningen for det er, at virksomheden opfylder de vilkår, der er stillet i godkendelsen. Udnyttes tilladelsen indebærer dette dog ingen begrænsning for Miljø- og Fødevareklagenævnets mulighed for at ændre eller ophæve godkendelsen.

 

Søgsmål

Eventuel retssag til prøvelse af afgørelsen skal være anlagt inden 6 måneder, jf. miljøbeskyttelseslovens § 101, stk. 1, dvs. senest den 4. februar 2021.

 

Yderligere oplysninger kan fås ved John Hansen, Industrimiljø, Esbjerg Kommune tlf.: 76161382, johh@esbjergkommune.dk

Personoplysninger

Når du henvender dig til os udleverer du nogle personoplysninger.
Personoplysningerne bruger vi, når vi behandler og besvarer din henvendelse, og de kan blive gemt til brug for vores videre sagsbehandling.
Vi har ansvar for, at dine oplysninger behandles og opbevares forsvarligt indenfor rammerne af EU’s databeskyttelsesforordning.

Læs mere om vores behandling af dine persondata