Velkommen til Esbjerg Kommune - Forside

Gå til hovedindhold (Tryk Enter)

Miljøscreening af konkret projekt om etablering og drift af et 50 MW havvandsvarmepumpeanlæg ved Citycentralen, Stikvejen 5 6700 Esbjerg

Esbjerg Kommune afgør på baggrund af en screening af projektet, at etablering og drift af et anlæg med havvandsvarmepumper på 50 MW, ikke vil påvirke miljøet væsentligt, og at der derfor ikke skal udarbejdes en miljøkonsekvensrapport i henhold til miljøvurderingsloven (lovbek. nr. 1225 af 25/10 2018).

Afgørelsen af, at der ikke skal udarbejdes en miljøkonsekvensrapport, kan påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet efter miljøvurderingslovens § 49 af Miljø- og Fødevareministeren og enhver med retlig interesse i sagens udfald.

Afgørelsen kan ses her.

Hvis du ønsker at klage over denne afgørelse, kan du klage til Miljø- og Fødevare klagenævnet. Du klager via Klageportalen, som du finder et link til på forsiden af https://naevneneshus.dk/. Klageportalen ligger på www.borger.dk og www.virk.dk. Du logger på www.borger.dk eller www.virk.dk, ligesom du plejer, typisk med MitID. Klagen sendes gennem Klageportalen til den myndighed, der har truffet afgørelsen.

En klage er indgivet, når den er tilgængelig for myndigheden i Klageportalen. Når du klager, skal du betale et gebyr. Du betaler gebyret med betalingskort i Klageportalen.

Miljø- og Fødevareklagenævnet skal som udgangspunkt afvise en klage, der kommer uden om Klageportalen, hvis der ikke er særlige grunde til det. Hvis du ønsker at blive fritaget for at bruge Klageportalen, skal du sende en begrundet anmodning til Miljø- og Fødevareklagenævnet, som træffer afgørelse om, hvorvidt din anmodning kan imødekommes.

Klagefristen udløber den 21. september 2020.

Afgørelser efter Miljøvurderingsloven kan inden 6 måneder fra meddelelsesdato indbringes til domstolsafgørelse.

Henvendelse vedr. ovennævnte rettes til Esbjerg Kommune, Torvegade 74, 6700 Esbjerg, direkte tlf. 76160653 eller miljo@esbjergkommune.dk

Personoplysninger

Når du henvender dig til os, udleverer du nogle personoplysninger.
Personoplysningerne bruger vi, når vi behandler og besvarer din henvendelse, og de kan blive gemt til brug for vores videre sagsbehandling.
Vi har ansvar for, at dine oplysninger behandles og opbevares forsvarligt indenfor rammerne af EU’s databeskyttelsesforordning.

Læs mere om vores behandling af dine persondata på www.esbjerg.dk