Velkommen til Esbjerg Kommune - Forside

Gå til hovedindhold (Tryk Enter)

Kulturpuljerne

Søg om tilskud til kulturarrangementer og -aktiviteter og vær med til at skabe kulturelle oplevelser i Esbjerg Kommune.

Hvad er kulturpuljerne?

Kulturpuljerne er en samlet betegnelse for Esbjerg Kommunes økonomiske hjælp til borgere, der gerne vil skabe kulturelle oplevelser i kommunen. Det kan være en koncert, et teaterstykke, et kunstevent eller noget helt fjerde. Mulighederne er mange og det er kun fantasien, der sætter grænser.

Kulturpuljerne består af tre puljer

For at skabe variation i typen af arrangementer, har vi opdelt Kulturpuljerne i tre puljer:

  1. Strakspuljen - små beløb til de helt små arrangementer. Her kan du maksimalt søge 5.000 kr. i tilskud
  2. Græsrodspuljen - til arrangementer, som kun afvikles én gang. Her kan du maksimalt søge 20.000 kr. i tilskud.
  3. Mikroeventpuljen - til events, der gentages. Her kan du maksimalt søge 80.000 kr. i tilskud.

Læs mere i retningslinjerne inden du søger

I retningslinjerne kan du blandt andet læse mere om, hvem der kan søge puljerne, hvordan vi behandler din ansøgning og hvad du i øvrigt skal gøre.

I afsnittet om evaluering og dokumentation, kan du se, hvornår du skal insende regnskab og hvordan du gør det.

Har du spørgsmål, så skriv til os via kontaktboksens "Skriv til os" att. Dorthe Zinck Iversen. Du skal bruge MitID

Retningslinjer for Kulturpuljerne