Kirkeomgivelserne kan have betydning for, hvordan og hvor tæt man må bygge ved en kirke. Tanken bag kirkeomgivelserne er, at vi undgår tiltag i kirkens omgivelser, der kan svække kirkens arkitektoniske eller kulturmiljømæssige værdi.

Beskrivelsen af det enkelte kirkeområde rummer en redegørelse for kirkens placering i og samspil med landskabet og bebyggede omgivelser. Desuden beskrives eventuelle særlige forhold af betydning for oplevelsen af kirkeområdet set udefra samt udsigtsmulighederne fra kirkegården til landskabet. 

Mange af landsbykirkerne ligger højt og markant i landskabet, nogle i tilknytning til udstrakte vandflader. Nogle af kirkerne har også værdi som vigtige ”kendemærker”, der påvirker landskabsopfattelsen inden for en hel egn. Mange steder ligger kirkerne stadig med åben forbindelse til det dyrkede landskab på en eller flere sider og har bevaret deres samspil med landskabet. Andre steder er kirken blevet afskåret fra dette samspil gennem tæt bymæssig bebyggelse eller beplantning, således at kun tårnet synes ude fra det åbne land.