Udbudspanelet inviterer til temamøde om udbudsreglerne og tilbudsafgivelse
Onsdag d. 24. maj kl. 8:00-10:00 byder Udbudspanelet i samarbejde med Business Esbjerg velkommen til et par timer med viden og gode råd om udbudsreglerne og tilbudsafgivelse.
I Udbudspanelet vil vi rigtig gerne hjælpe lokale virksomheder med at forstå de ofte komplicerede udbudsregler, så fleste muligt, som har lyst, kan afgive tilbud på kommunens opgaver. Derfor tilbyder vi nu et par timer, hvor kompetente personer vil dele deres viden om området, mens du nyder et rundstykke og en kop kaffe.
Program
- Kaffe / the og rundstykker
- Præsentation af Udbudspanelet – formål, hvem er vi og hvordan kan vi hjælpe? v/økonomichef Lene Andersen
- Udbudsreglerne, helt overordnet v/chef for udbud & indkøb Stine Mikkelsen
- Pause
- Tilbudsafgivelse, hvordan og hvad skal man som tilbudsgiver være opmærksom på? v/advokat Litha Skjolden
- Tak for i dag
Litha har tidligere holdt oplæg for Udbudspanelet, og er kendt for sin jordnære og praktiske tilgang til formidlingen af udbudsreglerne.
Tilmelding er gratis og kan ske her:
http://www.businessesbjerg.com/da/arrangementer/udbudspanelet-inviterer-til-temamoede-om-udbudsregler-og-tilbudsafvigelse/