Velkommen til Esbjerg Kommune - Forside

Gå til hovedindhold (Tryk Enter)

Kommunal virksomhedsbetjening i topklasse

Esbjerg Kommune møder virksomheder med forståelse og professionalisme. Vi vil ikke bare være gode - vi skal være en erhvervsvenlig kommune i topklasse, der imødekommer virksomheders behov og leverer en god service.

Vision og mål

Vision
Virksomheder skal opleve Esbjerg Kommune som en erhvervsvenlig kommune, der udviser forståelse for den enkelte virksomheds behov og arbejder professionelt med at levere en god serviceoplevelse.

Mål

  • Esbjerg Kommune skal fastholde sin placering i toppen blandt danske kommuner med den korteste sagsbehandlingstid for bygge- og miljøsager.
  • Andelen af virksomheder, der er tilfredse med kommunen, skal være stigende hvert år frem mod 2030. Det gælder både i forhold til kommunens sagsbehandling og blandt brugervirksomheder på beskæftigelsesområdet, det tekniske område samt brugere af Business Esbjergs erhvervsserviceydelser.

Centrale indsatsområder

Styrke den virksomhedsrettede information

Styrke virksomhedsrettet information (i vejledninger, mv.) med henblik på at frigøre tid hos den enkelte sagsbehandler, som kan bruges på bedre service.

Styrket virksomhedsforståelse

Forstærke virksomhedsforståelsen blandt relevante sagsbehandlere, bl.a. ved at sikre tættere samspil mellem relevante dele af forvaltningen og Business Esbjerg.

Styrket servicekultur

Målrettet arbejde med udvikling af en stærk servicekultur. Fokus er på virksomhedernes oplevelse af god service og konkrete kompetencer og værktøjer, der kan sikre et højt serviceniveau.

Forslag til konkrete indsatser

  1. Formaliseret dialog mellem kommune og erhvervsliv
    Det er vigtigt, at der er en tæt og god dialog mellem Esbjerg Kommune og de lokale virksomheder om samarbejdet med kommunen, og hvor der kan være behov for at styrke den virksomhedsrettede service.
     
  2. Tovholder til SMV’ere med komplekse sager
    Esbjerg Kommune gør et stort arbejde for at sikre, at større virksomheder med komplekse sager, der berører forskellige forvaltningsområder, gives særlig opmærksomhed. Ofte tilbydes en håndholdt service for at sikre et smidigt sagsforløb.
    Ofte vil mindre og mellemstore virksomheder med en mere sporadisk kontakt med kommunen have behov for vejledning om sagsgange, dokumentationskrav og hjælp til at identificere relevante kontaktpersoner mv.
  1. Styrket kommunikation og vejledning
    Virksomhederne skal nemt kunne finde relevant information på kommunens hjemmeside. Vejledningsmateriale, som er godt formidlet og tager afsæt i typiske sagstyper, er ikke blot en hjælp for virksomhederne. Det er også et vigtigt værktøj til at frigøre tid hos den enkelte sagsbehandler, som kan bruges på bedre service og hurtigere sagsbehandling.