En ny national handleplan sætter ind med en bred vifte af initiativer, der skal stoppe og forebygge børn og unges rygning og nikotinafhængighed. Flere initiativer i planen har direkte indflydelse på kommunens forebyggende tiltag, idet der nu er et lovkrav om røgfri skoletid for elever på grundskoler og ungdomsuddannelser.

Kravet om røgfri skoletid på grundskoler, efterskoler m.v. gælder fra 31. juli 2020.
Flere ungdomsuddannelser i kommunen har allerede valgt at indføre røgfri skoletid – og flere er på vej.

Esbjerg Kommune er nu klar til også at inspirere og vejlede alle grundskoler i kommunen til røgfri skoletid.

Når børn og unge ser andre ryge, er der større risiko for, at de selv begynder. Tydelige regler og rammer for røgfrihed der, hvor børn og unge færdes, er af stor betydning for at forebygge, at børn og unge starter på at ryge.

De seneste undersøgelser af unges rygevaner viser, at det går den forkerte vej. Antallet af unge, der ryger, er steget for første gang i årtier, hvilket er meget bekymrende.

Hver dag begynder 40 børn i Danmark at ryge. Hvis vi ikke gør noget nu, kan mere end 10 % af de unge mellem 11 og 17 år i Region Syddanmark forvente at dø af rygning senere i livet.

Det kan og vil vi gøre noget ved i Esbjerg Kommune.

Esbjerg Byråd har sat retningen for kommunens arbejde med at forebygge sygdomme, der er forbundet med rygning. Rygning er den forebyggelige enkeltfaktor, der har størst betydning for udvikling af sygdom og død.

Derfor er en af de strategiske satsninger i kommunens vision 2025 et fokus på kommunens aktive deltagelse i partnerskabet Røgfri Fremtid og på at sikre, at færre ryger.
Vores mål er, at vi får den første røgfri generation i 2030, så ingen børn og unge under 18 år ryger, og maks. 5 % af de voksne ryger.

Med røgfri skoletid sætter jeres skole rammerne for, at ingen elever ryger i skoletiden. Når røgfri skoletid indføres på jeres skole, er jeres skole med til at forebygge, at den næste generation begynder at ryge.

Røgfri skoletid betyder, at elever ikke må ryge i løbet af skoledagen hverken på eller uden for skolens matrikel.

Røgfri skoletid omfatter ikke alene rygning men også andre tobaks- og nikotinprodukter, som fx snus, nikotinposer m.m.

Med afsæt i bekendtgørelse om fremme af god orden i folkeskolen (BEK nr. 697 af 23/06/2014) er det op til den enkelte skole at beskrive, hvilke konsekvenser det skal
have for eleverne at overtræde forbuddet.

Der er dokumentation for, at røgfri skoletid forebygger, at børn og unge begynder at ryge. Det skyldes, at de ikke udsættes for rygning i løbet af skoledagen, at de ikke påvirker hinanden til at ryge, og at de ikke oplever, at rollemodeller, som fx lærere og ældre elever ryger.

Forskning har vist, at flerstrengede indsatser i skolen, der kombinerer undervisning med en forældreindsats og ændringer i skolemiljøet, er særligt virksomme i forebyggelsen af rygestart blandt børn og unge.

Røgfri skoletid er derfor særligt virksom, hvis den samtidig kombineres med andre indsatser i skolen.

I dette katalog præsenteres forskellige aktiviteter, som I frit kan vælge imellem og sammensætte, så det giver mening på netop jeres skole, når i sætter røgfri skoletid
på dagsordenen I Esbjerg Kommune dækker rygning over alle former for tobaks- og nikotinprodukter, fx cigaretter, pibe, e-cigaretter, snus og vandpibe.

Røgfri skoletid kan understøtte og kombineres med skolens undervisning i sundhedsfaglige temaer og tværfaglige emner. Røgfri skoletid kan være med til at opfylde læringsmål i det obligatoriske emne for folkeskolen:

Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab samt i samfundsfag, biologi og idræt.

Ønsker I støtte til at sætte røgfri skoletid på dagsordenen og blive en røgfri skole?

Vælg de aktiviteter, der passer til behovet på netop jeres skole.

Arbejdet med at gøre skolen røgfri kan understøtte de fælles læringsmål for sundheds- og
seksualundervisning og familiekundskab på alle klassetrin under kompetenceområdet sundhed og trivsel.

Vi starter med et møde med skole eller skolebestyrelse og med at undersøge elevernes nuværende rygevaner (se aktivitet B nedenfor). I fællesskab planlægger vi på
den baggrund processen frem mod den røgfri skoletid.

Møderne ledes af røg professionelle fra Fritid, Sundhed & Omsorg.

Formål: At planlægge, hvordan I kan arbejde med den røgfri skoletid, og hvilke understøttende aktiviteter der er relevante på netop jeres skole på vejen mod røgfri
skoletid.

Tidsforbrug: Skolen afsætter ca. 2 timer til et indledende møde med røg professionelle fra Fritid, Sundhed & Omsorg.

Fritid, Sundhed & Omsorg laver en undersøgelse i udskolingsklasserne, der afdækker elevernes forhold til tobak.

Formål: At afdække rygevaner blandt udskolingseleverne som et godt grundlag for den videre planlægning af aktiviteter på jeres skole frem mod den røgfri skoletid.

Tidsforbrug: Skolen afsætter 15 min. i hver udskolingsklasse til at udfylde et online og anonymt spørgeskema.

Fritid, Sundhed & Omsorg tilbyder dialogbaserede oplæg om tobak til skolens udskolingsklasser. Via aktiv inddragelse tages fat på emner som:

• Hvorfor starter unge med at ryge?
• Flertalsmisforståelser
• Hvor oplever du røg?
• Hvad er afhængighed?
• Snus m.m.

Læreren har også mulighed for at blive introduceret til undervisningsmateriale, som skolen selv kan bruge i forskellige fag.

Formål: At lære eleverne om rygnings påvirkning af kroppen, at eleverne stifter bekendtskab med begreberne nikotin, afhængighed og forskellige tobaksformer.

Tidsforbrug: Skolen afsætter 45-90 min. til det dialogbaserede oplæg i klassen.
Læreren afsætter evt. 30-60 min. til introduktion til undervisningsmaterialet ”Gå op i Røg”, som kan bruges i flere fag.

Oplæggene kan understøtte tværfaglige emner og temaarbejde inden for sundhedsfaglige emner, hvor fag som samfundsfag, idræt, biologi og natur og teknologi inddrages. Oplæggene kan også være en del af det obligatoriske emne for folkeskolen: Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab.

SSP, Forebyggelse & Vejledning tilbyder deltagelse på forældremøder. Møderne vil omhandle generel fremme af trivsel i klassen. På mødet kan der blandt andet
sættes fokus på at sætte grænser, på gruppepres og vigtigheden af, at forældrene bakker op for at forebygge, at eleverne starter på at ryge.

Formål: At forældrene bliver opmærksomme på vigtigheden af tydelige voksensignaler i forhold til de unges adfærd.

Tidsforbrug: Læreren afsætter 90-120 min. til dialog om generel trivselsfremme og forebyggelse af rygestart hos eleverne.

SSP, Forebyggelse & Vejledning tilbyder gæstelærerbesøg i klasserne. Gæstelærerbesøget tilbydes til alle 6., 7. og 9. klasser. Besøget handler om generel forebyggelse.

Gennem dialog sættes der fokus på trivsel og de sociale mekanismer og faktorer, der kan påvirke trivslen for den enkelte og i unge fællesskaberne og dermed medvirke til at udløse eller opretholde en uhensigtsmæssig adfærd. Dvs. blandt andet risikovillighed, gruppepres, sociale flertalsmisforståelser m.m.

Formål: At italesætte sociale mekanismer og have en dialog om, hvordan de virker i forhold til én selv og i forhold til kammeraterne.

Tidsforbrug: Læreren afsætter 90 min. til gæstelærerbesøget.

Elevrådet kan sætte fokus på og varetage konkrete opgaver i forbindelse med røgfri skoletid. Ved at inddrage eleverne sikres det, at forløbet hen imod en røgfri skoletid
planlægges med aktiviteter og tiltag, som eleverne finder relevante. Fritid, Sundhed & Omsorg tilbyder at holde en workshop for elevrådet.

Formål: Dialog og debat med eleverne frem mod den røgfri skoletid. Hvilke tiltag ser eleverne som relevante?

Tidsforbrug: Elevrådet afsætter 1-2 timer til dialog om røgfrihed på skolen.

En rygestoprådgiver fra Fritid, Sundhed & Omsorg kan arrangere aktiviteter i et frikvarter.

Formål: Der sættes fokus på emnet tobak via en række aktiviteter for elever og lærere.

Tidsforbrug: Eventen holdes i elevernes frokostpause. Der afsættes 30 min. til et pop op-event i et frikvarter.

Har I elever på jeres skole, der ryger, og som ønsker at stoppe, tilbyder Fritid, Sundhed & Omsorg både gruppe og individuelle forløb. Tid og sted er fleksibelt og kan aftales nærmere. Det kunne evt. foregå på skolen efter skoletid. Ønsker en af jeres elever at tale med en erfaren rygestoprådgiver, kontaktes skolens sundhedsplejerske, som formidler kontakten videre. Sundhedsplejersken vil også følge op på forløbet hos det enkelte barn.

Formål: At hjælpe elever, der ryger eller bruger andre tobaksprodukter, til at blive tobaksfri.

Tidsforbrug: Et rygestopforløb løber normalt over 6 mødegange af en times varighed, men vi tilrettelægger det efter den enkelte.

Ud over Esbjerg Kommunes egne aktiviteter på vejen mod røgfri skoletid kan jeres skole også vælge at blive en X:IT-skole. X:IT er sat sammen af tre blokke, der sammen kan holde unge røgfri:

• Røgfri skole
• Undervisning
• Røgfri aftaler og forældreinddragelse

Ved at arbejde målrettet med X:IT støtter jeres skole eleverne i ikke at ryge og giver dem viden om rygning og tobak.

På www.xit-web.dk kan I læse mere om, hvordan I kommer i gang med at indføre X:IT på jeres skole.

24 % af de 16-19-årige ryger cigaretter dagligt eller ugentligt. I 2013 var det 22 %. Otte ud af ti rygere begyndte, inden de fyldte 18 år.

Hver dag begynder 40 børn og unge at ryge. Ud af 10 unge mellem 11 og 17 år vil én dø af rygning, hvis der ikke gøres noget ved udviklingen. Det er et problem. Faktisk det største problem for sundhed blandt danskerne.

Røgfri skoletid er et lovkrav fra 31. juli 2020. Andelen af unge, der ryger, stiger kraftigt i overgangen fra grundskole til ungdomsuddannelse. Det kan være svært at starte på en ny uddannelse, og for nogle unge bliver cigaretterne indgangen til fællesskabet.

Røgfri skoletid forhindrer, at sociale fællesskaber på skolen opstår omkring cigaretterne, og det forhindrer, at nogle elever begynder at ryge, når de begynder på en
ungdomsuddannelse.

Skolens ledelse er vant til at håndtere situationer, hvor eleverne bryder reglerne på skolen. For det meste kan en snak med eleven løse problemet. Hvis det ikke
hjælper, inddrager skolen forældrene. I alvorlige tilfælde kan eleven blive bortvist i nogle dage, ligesom en underretning til Familie & Forebyggelse kan være sidste led i
en sanktionering. Se også Bekendtgørelse om fremme af god orden i folkeskolen.

Skolerne fastsætter selv deres ordensregler, som skal medvirke til at sikre et trygt og godt læringsmiljø. Undervisningsministeren fastsætter reglerne for reaktionsmuligheder, som skolerne kan gøre brug af ved elevers tilsidesættelse af ordensreglerne. Ordensreglerne
skal medvirke til at sikre, at alle elever trives i skolen og har det bedste udgangspunkt for læring og det sociale samvær på skolen. Det er i den forbindelse centralt, at
eleverne har forståelse for skolens ordensregler og øvrige normer for det gode samvær i skoletiden.

Syv ud af ti unge, der ryger dagligt, har forsøgt at lægge cigaretterne på hylden. Og hver fjerde af dem, der forgæves har forsøgt at stoppe, begyndte igen i skoletiden. Røgfri skoletid er en hjælp til de elever, der gerne vil stoppe med at ryge, fordi de ikke bliver fristet til at ryge i løbet af skoledagen.

Nej, rygning er ikke et frit valg. Børn og unge begynder ikke at ryge som resultat af en rationel beslutning. De bliver påvirkede af verden omkring dem – også i
forhold til rygning. Unge menneskers hjerner er ikke fuldt udviklede. Det betyder, at de er mere styret af, hvad de kan opnå her og nu, end hvad de kan tabe på langt sigt. De er påvirkede af sociale relationer og tager beslutninger styret af følelser og ikke fornuft. Derfor bliver det rigtigt, rigtigt svært at få færre unge til at ryge, hvis vi kun appellerer til fornuften og informerer om sundhedskonsekvenserne.

Røgfri skoletid handler ikke om at få rygere til at stoppe, hvis de ikke ønsker det. Røgfri skoletid handler om, at børn og unge ikke skal lære at ryge i skolen. Og
det bakker de fleste op om – også dem, der ryger.

Rygning kan påvirke elevernes koncentration og læring. Når tankerne kredser om den næste cigaret, bliver kroppen rastløs og skriger på nikotin. Hvis skolen fjerner muligheden for at ryge, vil eleverne ikke have det at tænke på i løbet af en skoledag.

Forældre har stor betydning for, om deres børn begynder at ryge. Men det har kammerater, lærere, pædagoger, politikere, idoler og andre rollemodeller også. Forældre kæmper en forgæves kamp, hvis ikke resten af samfundet bakker op – de kan ikke løse problemet med unges rygning alene.

Unge bruger en stor del af deres tid på skolen, og det sociale fællesskab på grundskoler og ungdomsuddannelserne præger de unge – også uden for skoletid. Røgfri skoletid kan være med til, at eleverne ikke begynder at ryge - hverken i deres skoleår eller i deres videre liv..

Evalueringer fra skoler med røgfri skoletid viser, at færre elever begynder at ryge, hvis deres skole har røgfri skoletid. Erfaringer viser, at dem, der ryger, ryger mindre.

En undersøgelse lavet af Røgfri Fremtid viser, at opbakningen til røgfri skoletid i grundskolen er stor. Hele 82 % af de adspurgte elever synes, at det er en meget
god eller en god idé med røgfri skoletid i grundskolen. Den ovenstående undersøgelse falder godt i tråd med holdningen blandt repræsentanter i Esbjerg Kommunes fælleselevråd, der bakker op om røgfri skoletid. Også blandt voksne danskere er opbakningen til røgfri skoletid stor. Flere og flere skoler og uddannelser har de sidste år gjort skoletiden røgfri, og din skole kan også være med i front.